top of page
logo_edited.png

om pause & reflect

Med vores retreats, ønsker vi at skabe et rum for fordybelse og refleksion. En pause fra hverdagens forpligtelser og en mulighed for at ro til nervesystemet og indblik i værdien af taknemmelighed.

 

Genfind din indre balance og styrke og giv dig selv mulighed for at genbesøge hvad der giver dig glæde, mening og nærer dine drømme. Hvad ønsker du mere af i dit liv og hvad bremser dig i at få det

​

På vores retreats er programmet sammensat ud fra et ønske om at give vores deltagere den størst mulige ro og (selv)indsigt, så de kommer opladede og oplivede hjem. 

​

Et retreat indeholder bl.a. yogasessioner, kakaoceremoni, saunagus, refleksionsøvelser, oplæg og breathwork, alt sammen med fokus på at berolige og inspirere.

​

Om os – Skaberne af Pause & Reflect Retreats

​

Vi er to kvinder, der brænder for at styrke og inspirere andre kvinder til at finde ro, styrke og nærvær i deres liv.

Vores rejse begyndte med en fælles vision om at skabe et rum, hvor kvinder kan trække sig tilbage fra hverdagens hektiske tempo og finde tid til at lytte til sig selv, mærke efter, og lade intuition og drømme fylde mere i deres liv.

 

Gennem vores arbejde med Pause & Reflect Retreats ønsker vi at tilbyde et frirum, hvor kvinder kan samle energi, få overskud og finde ind til deres inderste behov. Vi skaber kvindecirkler, hvor vi sammen finder ind til roen, stressreducerer og giver plads til at drømme og mærke efter.

Det handler om at lade kroppen tale, lytte til dens signaler og tage ansvar for egen trivsel. Vi tilbyder oplæg og aktiviteter, der inspirerer og støtter den personlige udvikling. Her deler stærke, modige kvinder deres erfaringer og viden, som åbner op for nye perspektiver og mod til at handle.

 

Vi skaber også fysiske oplevelser, som forbinder krop og sind – fordi vi tror på, at helbredelse og vækst sker, når vi er i balance med os selv.

Det er vores mission at give kvinder den omsorg og varme, de fortjener – at være et støttende fællesskab, hvor der er plads til at være, som man er.

 

Vi glæder os til at byde dig velkommen til et retreat, der giver plads til at finde ro, styrke og fornyet energi.

 

Vi glæder os til at byde dig velkommen hjem til dig.

 

Kærligst,

Pernille Isle

Yogainstruktør, Forandringsleder og Coach

&

Heidi Rifbjerg

Psykoterapeut, Nada certificeret & Supervisor

 

logo_edited.png
bottom of page